Niels blok fra backpackinglight danmark om overlevelse

Niels blok fra  BackpackinglightDK har skrevet dette indlæg om overlevelse

 

Overlevelse, egentligt et ord jeg ikke bryder mig om i forbindelse med friluftliv. Signalværdien er jo, at ikke alle kommer hjem igen, og det er jo utopi at planlægge en tur, hvor man ikke regner med, at alle deltagerne kommer helskindet tilbage til civilisationen. Ordet bruges nok også mest som en slags teaser ord, for at sende et signal om at turen er, eller var rigtig hård og spændende, og det er jo okay.

Når det er sagt, så skal enhver, der bruger naturen være forberedt på et ”worst case scenario”. Nu er jeg jo selv proklameret ultralighter, derfor har jeg ikke noget grej med, som ikke er essentielt eller nødvendigt for turen. Undtagen førstehjælpsudstyr, det har jeg med selvom jeg jo ikke regner med at komme til at bruge det. Grundreglen for førstehjælpsudstyr og overlevelsesudstyr er, at du ikke har noget med, som du ikke ved hvordan du bruger. Så hvis du ikke har et førstehjælpskursus, så er det det første du får ordnet. Afsted med dig på kursus, så du kan det basale. Jeg er selv førstehjælpsinstruktør, så det har jeg styr på.

Nummer to regel er, at det mest værdifulde udstyr, du har med er din hjerne, så pas på den. Sørg for den er trænet hjemmefra og holde den velfungerende hele tiden på turen, med nok energi, hvile og varme. En stærk hjerne fås ved at følge disse disse fem gode råd hele livet.

  1. Træn din hjerne ved at konstant lære nye ting og udfordre den.
  2. Hold din krop sund og dermed din hjerne i god form med fysisk træning.
  3. Spis sundt og varieret så du får nok energi uden at få for meget.
  4. Få nok søvn hver nat.
  5. Vær social med andre mennesker.

Skulle du have i en nødsituation, hvor du kommer under maksimal stress enten fra at være skadet eller i livsfare, så kan en hjerne trænet i de fem ovenstående gode råd, bedre klare at holde hovedet koldt, og dermed tænke klart under stress. Modsat vil en utrænet hjerne hurtigere bukke under og fungere på nedsat effektivitet, når du har mest brug for det. En stærk og trænet hjerne kan bruges i alle situationer.

Mit ultralight førstehjælpskit er følgende. 

  • Victorinox kniv, den helt lille med pincet og saks.
  • 2 meter Gaffa tape, som kan bruges til stort set alt.
  • Alutæppe til at forebygge chok, hypotermi og kan også bruges som nød bivi.
  • 1 pakke ibuprofen til smerter, kan også modvirke hævelser.
  • 1 lille rulle tensoplast eller tilsvarende til op tapening eller vabelforebyggende.
  • Antihistaminer mod allergi eller små forgiftninger.
  • Ekstra vandrensningstabletter.
  • Rensningsservietter og vådservietter.
  • Lille sårlukker.
  • 5 halvstore plaster.
  • Trykbandage.
  • Anibiotisk salve.
  • Antifugt salve.
  • Kanylenål (til at punktere vabler eller andet med).
  • 5 Vabelplastre.

Alt udover det må jeg improvisere ud fra mit grej feks. Vandrestave til støtte. Buff eller andet tøj som forbinding eller slynge o.s.v.

Hilsen

Niels


Magnus størum
Magnus størum

Author